Min historie

Min rejse mod det spirituelle

”Forandring er at komme hjem til den, du altid har været.”

Det her er min historie – om at ikke passe ind, om at gå i stykker og om at finde hjem til mig selv. Den er skrevet en tidlig morgen i november.

Lisbeth smiler foran en grøn væg

En stille morgen i november

Det er en tidlig morgen i november. Udenfor lyser stjernerne, månen og Mælkevejen op på himlen.

Jeg sidder ved spisebordet med tændte stearinlys, en kop dampende salvie-te og et glas healet, koldt vand. Her er helt stille. Kun dyrene i huset er så småt ved at vågne.

Mit spirituelle team har lige vist sig for mig. De har vist mig min stol her ved bordet og holdt en pen frem mod mig.

Så nu er tiden kommet …

Mit navn er Lisbeth, og jeg er kvinden bag Føniks – Tid til forandring.

Håndlavet kop med en spire og rødder på en stak notesbøger

Følelsen af ikke at passe ind

Mit liv har ikke været let. Men det svære kan forme os, hvis vi tør se det, der gør ondt, i øjnene og sige: »Kom så – kom med det hele.«

I det meste af mit liv har jeg følt, at jeg ikke passede ind. Selv dér, hvor man som barn burde have en kærlig og tryg base, var det langt fra det, jeg oplevede. Allerede som lille pige tænkte jeg, at her var ikke godt for mig at være, og at jeg skulle væk.

Som helt ung fik jeg min første depression – det ved jeg i dag. Tankerne om ikke at ville være her mere pressede sig også på. Jeg skrev et brev, som lå i mit barndomshjem. Det blev aldrig talt om. Det lå der bare, som et stille råb om hjælp, der aldrig blev hørt.

Jeg har på en eller anden måde kæmpet mig igennem livet. Et liv med glæder og sorger – og med et lys, jeg bar indeni. Et lys, jeg ikke kunne genkende hos andre.

Kampene har været en konstant. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har været sygemeldt med det, der bliver kaldt stress og depression. Eller hvor mange gange jeg har rakt ud efter den ene og anden form for hjælp – noget bedre end andet.

I de senere år har jeg søgt mod det spirituelle. Når jeg var i de rammer, kom min afdøde hund oftest til mig og var trofast ved min side.

Kærligheden – og nedturen

I 2021 mødte jeg min kone, mit livs kærlighed. Jeg var helt rundt på gulvet – for hvad var nu det for noget? Hun var, og er stadig, som en engel sendt fra himlen. Det, jeg kun havde turdet drømme om, var nu en del af mit liv.

Men med det fulgte også min største nedtur.

Tidligt i vores forhold spurgte hun, om jeg ikke burde ringe til lægen og blive sygemeldt. Alt i min krop skreg. Jeg kunne ikke overskue noget, fik ikke spist, kunne ikke huske og ikke formulere mig. Jeg sov ikke, og jeg græd hele tiden.

En dag på vej hjem fra arbejde vidste jeg pludselig ikke, hvad jeg lavede. Jeg var faret vild.

Så blev det tid. Jeg blev sygemeldt med stress med det samme. Da jeg ringede til min kone, sagde hun:

»Jeg kommer og henter dig hjem nu.«

Det var endnu en af de store gaver, hun har givet mig, og jeg er hende evigt taknemmelig. Hun hentede mig på Sjælland og kørte mig hjem til Nordjylland. Her passede hun på mig, som ingen har passet på mig før. Hun sørgede for, at jeg fik mad og kom i bad. Vi gik ture i naturen, og jeg sov og slappede af. Det var alt, hvad min krop havde brug for.

I den periode blev jeg fyret fra mit arbejde som pædagog efter 16 år. Jeg var en dygtig pædagog. Jeg var blandt andet inklusionsvejleder og teamkoordinator, sad i forskellige udvalg og havde altid et særligt bånd til de børn, der havde brug for noget ekstra. Ret hurtigt kunne jeg mærke, at fyringen også ville blive en gave i mit liv.

Midt i kaosset kom depressionen, og angsten bankede på. Jeg kendte angsten i forvejen, men aldrig på denne måde. Der var nætter, hvor jeg ikke turde lægge mig til at sove, fordi jeg var bange for at lukke øjnene og ikke vågne igen. Jeg blev bange for almindelige hverdagslyde, for at handle og for at have besøg. Blev mit system bare en smule presset, kunne det udløse angstanfald, hvor jeg kastede op og bogstaveligt talt troede, at jeg skulle dø.

Efter en lang periode med gåture, ro, kærlighed og fokus på at lytte til min krop og trække vejret helt ned i maven skete der noget nyt.

Vendepunktet

Jeg vidste, at jeg havde brug for mere hjælp. Så begyndte Balance i krop og sind at dukke op – en klinik i Frederikshavn, ejet af Tenna Rysholdt. Til sidst bestilte jeg en tid til en Access Bars-behandling.

Jeg er stadig forbløffet over, hvad der skete under den session.

Da jeg første gang sad over for Tenna, var jeg på mange måder i den sværeste periode af mit liv. Jeg græd og græd og kunne slet ikke finde hoved og hale i noget. Da sessionen var slut, gik jeg rundt foran klinikken og sang. Jeg tog hjem og lavede aftensmad – ting, jeg ikke kunne huske, hvornår jeg sidst havde gjort. Tårerne løb ned ad mine kinder af lettelse, glæde og forundring.

Jeg bookede mig hurtigt ind på et forløb hos Tenna. Her var noget, der på forunderlig vis gjorde noget for mig. Noget magisk.

En dag, i starten af en session, spurgte Tenna, om jeg ikke skulle tage et kursus i Access Bars og blive certificeret. Mit svar var:

»Hvad skal jeg bruge det til? Jeg skal jo ikke være behandler!«

Tænk, hvor lidt jeg vidste dengang. Men Tenna vidste bedre …

Englekort og kornblomster på et træbord

Fold dine vinger ud

Den første behandling, jeg gav på kurset, blev endnu en øjenåbner. Mine hænder blev brandvarme, jeg kunne mærke energierne – og det kunne kvinden på briksen også. Det var mindblowing!

Så stod jeg der efter kurset med et certifikat og kunne give Access Bars. Jeg havde været så bange for det nye. For at lære noget nyt, og for om jeg overhovedet kunne, med min »stresshjerne«, som jeg kaldte den dengang. Der var nye mennesker, og jeg var overbevist om, at jeg ikke skulle være behandler.

Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne give noget til dem, der kom til mig. En ny og anderledes måde at hjælpe på. Og jeg opdagede, at jeg fik kontakt til noget, som ikke alle nødvendigvis får kontakt til.

Under en session hjemme hos en kvinde oplevede jeg at få store englevinger. Få dage efter kom hun med en gave til mig: en kop med teksten

»Fold dine vinger ud.«

Tårerne trillede, og jeg fortalte hende om min oplevelse. For mig var det endnu et tegn på, at jeg var på rette vej – og at jeg kunne komme i kontakt med den spirituelle side.

Så begyndte der at ske mange ting. Jeg opdagede, at jeg ikke bare gav behandlinger.

Jeg healede.

Jeg begyndte at få beskeder ind fra den anden side. Jeg så ting og fornemmede ting. Englene begyndte at komme under hver session og være med i healingerne.

Guider på vejen

Jeg begyndte at meditere, og et helt unikt univers åbnede sig for mig. Med det fulgte ro og en ny bevidsthed.

Det var også her, mit spirituelle team begyndte at vise sig – dem, der guider mig, hver med deres visdom og evner. De viser sig ofte under sessioner, når jeg stiller mig til rådighed som kanal. Jeg begyndte også at få tidligere liv ind og opleve andre dimensioner.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have navigeret i alt det her uden min svigerinde, Tabita. Hun er det mest spirituelle menneske, jeg kender, en stor inspiration for mig og kvinden bag Lotus – for krop og sjæl.

Første gang hun healede mig, var en aften, hvor hun spurgte, om hun ikke skulle heale på min angst. Jeg havde ikke fortalt hende om angsten, og alene det var vildt for mig. Den healing kan jeg næsten ikke sætte ord på. Jeg græd og rystede, og det var, som om hun fysisk rørte ved mit hjerte.

Med Tabita kan jeg tale om alt mellem himmel og jord. Intet er for mærkeligt.

Tændte stearinlys, en engel, krystaller og kornblomster
Et højt træ med mos og en lille hvid fjer, set nedefra

Naturen og Moder Jord

Under en anden healing viste en læremester sig: Gaia – Moder Jord. Og endnu flere brikker faldt på plads.

Naturen er der, hvor jeg finder dyb ro og healing. Jeg har altid været fascineret af alt det, den kan, og derfor er den en vigtig del af Føniks – Tid til forandring. Der ligger så meget gammel visdom i naturen, som er tilgængelig for os – en visdom, jeg føler går tabt for nogle i den verden, vi lever i.

Min intuition fortæller mig, at jeg har healet før. Det føles genkendeligt, som om min viden kommer et sted dybt inde fra min sjæl. Som om jeg har gjort det igen og igen, gennem tider, i andre liv og i andre dimensioner. Sådan har jeg det også med naturen.

Føniks bliver født

Føniks – Tid til forandring var og er stadig en proces. Men første gang, jeg sagde navnet højt til Tenna – som i dag er min kære veninde – løb en tåre ned ad min kind, og jeg fik kuldegysninger. Endnu et tegn på, at jeg var på rette vej.

Føniks begyndte som mit univers på Facebook. Det er der, jeg deler min rejse, fortæller om det, jeg kan, og inviterer jer til sessioner hos mig i min grønne hule. Siden kom Instagram til – og nu også denne hjemmeside.

Fønix der rejser sig af flammerne ved et gammelt træ
Siddeplads i den grønne hule med puder, stearinlys og englekort

Derfor gør jeg det, jeg gør

Jeg ved, hvordan det føles ikke at passe ind, at stå midt i kaos og ikke kunne finde vej. Derfor møder jeg dig, præcis hvor du er – uden at dømme og med ro, nærvær og kærlighed.

Hos mig i den grønne hule i Gærum kan du få en clairvoyant session, healing eller husrens. Mine sessioner er et supplement og erstatter ikke læge, psykolog eller anden behandling.

Det her er blot et lille indblik i min rejse mod det spirituelle.

Mærk efter, om det er tid til forandring for dig

Forandring er ikke at blive en anden.
Forandring er at komme hjem til den, du altid har været.

I lys og kærlighed
Lisbeth
Føniks – Tid til forandring

Følg mig på Facebook og Instagram

Har du det svært, eller har du tanker om ikke at ville leve, så ræk ud. Du kan ringe anonymt til Livslinien på 70 201 201.